Ny opfindelse laver plastikposer af fiskeaffald
Affaldet fra én atlanterhavstorsk rækker til at lave 1.400 plastikposer.
Lucy Hughes, som er en 24-årig britisk ingeniør, bliver belønnet for opfindelse, der forvandler fiskeaffald til nedbrydelig bioplast.
Produktet hedder Marinatex og er fremstillet i en proces, hvor rødalger binder proteiner udvundet af fiskeskind og skæl, noget der skaber stærke overlappende bindinger i et gennemsigtigt og fleksibelt plademateriale. Lucy Hughes' opfindelse har potentialet til at blive en bæredygtig plasterstatning i f.eks. fødevareemballage og er sikrere end oliebaserede modparter.
Dette er også et materiale, der kræver lidt energi og temperaturer under 100 grader at fremstille. Det bryder sammen efter fire til seks uger. Den er velegnet til kompostering og udvasker ikke giftstoffer, hvilket eliminerer behovet for affaldsbortskaffelse.
Ifølge det canadiske forskningsinstitut Hakai smides 46 millioner tons ud årligt, hvilket svarer til 27 procent af hver fisk, der nogensinde når en middagstallerken. Lucy Hughes' forskning tager udgangspunkt i problemet med fiskeindustriens uønskede emissioner. Det faktum, at hendes prisvindende opfindelse bruger affaldsmateriale i stedet for originalt materiale, muliggør et slutprodukt til en lavere pris end nutidens engangsartikler.
"Marinatex' fleksibilitet betyder, at en atlantisk torsk kunne generere nok organisk affald til at lave 1.400 plastikposer," siger Lucy Hughes.
Fakta: Plast - en miljøtrussel
40 procent af al globalt produceret emballageplast bruges kun én gang og kasseres derefter.
I 2016 producerede planetens befolkning på over syv milliarder mennesker over 320 millioner tons plastik – svarende til vægten af 800.000 Eiffeltårne. I 1950'erne producerede verdens befolkning, dengang 2,5 milliarder mennesker, 1,5 ton plastik.
Størstedelen af verdens bioplast og komposterbar plast er ikke tilpasset nutidens affaldshåndteringssystemer.
Årligt siver otte millioner tons plastikaffald ud i miljøet og verdenshavene, hvilket fører til store skader på marine arter i form af mikroplastik og spøgelsesnet.
I 2050 menes ni ud af ti havfugle at have spist plastik.
Kilder: University of Santa Barbara, London Parliament, WWF. Klas Lundström/TT
